Om Prof-ordbogen

 

Denne online ordbog er en specialordbog med termer fra de professions-rettede, videregående uddannelser og den supplerer den generelle dansk-engelske uddannelsesbog på http://termbase.ciriusintra.dk/soeg.aspx  og indeholder p.t. specialudtryk fra følgende videregående uddannelser:

 

Professionsbacheloruddannelser

Bygningskonstruktør

Finansbachelor

Sygeplejerskeuddannelsen

Læreruddannelsen

 

Professionsbachelor-overbygningsuddannelser

International Handel og Markedsføring

International Hospitality Management

Softwareudvikling

 

Erhvervsakademiuddannelser

Markedsføringsøkonom, Finansøkonom

Designteknolog

Serviceøkonom

Multimediedesigner

Byggetekniker

Installatør

Datamatiker

 

Formålet med terminologilisten er at hjælpe uddannelsesinstitutionerne med at sikre en ensartet brug af engelske uddannelsestermer på de danske erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser.

 

De primære målgrupper for terminologien er ledere, undervisere, administrative og internationale medarbejdere samt studerende på danske erhvervsakademier og professionshøjskoler.

 

Den sekundære målgruppe er øvrige aktører på uddannelsesområdet for erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser, dvs. udviklere, ministerier og andre offentlige instanser, politiske partier samt arbejdsmarkedsorganisationer og andre interessenter.

 

Ordbogen kan også bruges i vejledningen af de studerende, der søger optagelse på udenlandske uddannelsessteder og i forbindelse med udarbejdelsen af diploma supplements, anbefalinger, CV’er, lokale studieordninger, klager m.v.

 

 

Denne dansk-engelske terminologi-liste er udarbejdet i henhold til FoU-bevillinger i 2005, 2006, 2007 og 2009 fra Undervisningsministeriet, i et samarbejde mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.

Listen omfatter i 4. udgave uddannelsesterminologi relateret til de erhvervs- og professionsrettede uddannelser, der er nævnt under punkt 1.

 

Terminologilisten er tænkt som et værktøj til at markedsføre og beskrive de danske erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. En stringent og ensartet terminologi anvendt af alle uddannelsesinstitutioner i Danmark er nødvendig for professionel og god branding af danske uddannelser i Danmark og i udlandet.

 

Udarbejdelsen af listen har taget sit udgangspunkt i Lov om Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser samt Bekendtgørelserne for de medtagne uddannelser. Derudover er studieordninger, eksamensbeviser og ”diploma supplements” brugt som kilder. Endelig er internationale kilder og informanter brugt med henblik på at fastlægge den mest optimale oversættelse af visse termer.

 

Terminologilisten har været til høring i relevante netværk, erhvervsakademier og professionshøjskoler samt hos internationale samarbejdspartnere og organisationer.

 

Terminologilisten skal ses som et supplement til den overordnede uddannelsesterminologi for hele uddannelsessektoren udarbejdet af Styrelsen for International Uddannelse (før Cirius).

 

Gruppen opfordrer brugerne til at sende kommentarer, bemærkninger, gode råd om eksisterende oversættelser samt forslag til nye gloser til revisionsgruppen  - skriv til Ole Faaborg på dof@ucn.dk.

 

Dette er version 4.2. af ordbogen, lagt på nettet i maj 2010.